Økonomi

& Politik

Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift i grænsefeltet mellem økonomi og politik udgivet af Djøf Forlag

Det velestimerede tidsskrift Økonomi & Politik udgives nu online.

Tidsskriftet udkommer som temanumre 4 gange årligt og beskæftiger sig bredt med samfundsforhold i grænsefeltet mellem økonomi og politik.

Tidsskriftet henvender sig til universitetsstuderende og fagprofessionelle i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer. Det udkom første gang i 1926 og udgives af Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi og Djøf Forlag. Alle artikler er fagfællebedømt.

Alle numre af Økonomi & Politik* fra 2005 og frem kan læses online.

Økonomi & Politik er et samfundsvidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet publicerer artikler, boganmeldelser og kronikker i grænsefeltet mellem det økonomiske og det politiske fagområde. Tidsskriftets forfattere og redaktionelle rådgivere er anerkendte økonomer, politologer og historikere. "Økonomi & Politik" henvender sig til studerende ved universiteter og handelshøjskoler og personer i ledende funktioner i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer.

Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt.

*Djøf Forlag har den fulde ophavsret. Dog kan værket kopieres i det omfang, det følger af ophavsretsretlige undtagelser om citat, kopiering til privat brug mv. Desuden kan der ske kopiering til undervisningsbrug mv. i det omfang, det følger af aftaler indgået med Copydan og tilsvarende institutioner.


SENESTE NUMMER


# 1 Temanummer: Nye perspektiver på landdistrikterne – kampen om stedet


(Arkivet med artikler finder du i indholdsfortegnelsen i venste side)

Redaktionelt forord

Af Martin Marcussen

(# 1/Vol. 2023)

Nye perspektiver på udvikling i og af landdistrikterne

Af Egon Bjørnshave Noe, Martin Hvarregaard Thorsøe, Niels Jørgen Mau Pedersen, Henrik Toft Jensen, Helle Nørgaard, Høgni Kalsø Hansen & Jesper Manniche

Forholdet mellem udviklingen i landdistriktskommunerne og bykommunerne - mellem centre og periferi – får stigende opmærksomhed i den offentlige debat og på de politiske dagsordner. Det har således også været et centralt tema i debatten op til det seneste folketingsvalg.

(# 1/Vol. 2023)

Modurbanisering – flytninger fra by til land

Af Helle Nørgaard, Høgni Kalsø Hansen & Hans Thor Andersen

Den regionale befolkningsforskydning i Danmark er gennem mange år primært kommet de største byer til gode, men det overses ofte, at der også sker en flytning den anden vej, dvs. fra de store byer til små byer og landdistrikter. I denne artikel ses nærmere på ˝modurbaniseringen˝ og dem, som flytter fra København og Frederiksberg kommune til landog yderkommuner; hvem de er, og hvilke motiver de har for at flytte. I lighed med tidligere undersøgelser finder artiklen, at der er tale om sammensatte flyttemotiver, hvor familie, venner, stedspecifikke relationer og jobmuligheder er vigtige. Som noget nyt viser artiklen, at en stigende andel af tilflytterne har en videregående uddannelse, og at tilflytternes uddannelsesniveau og beskæftigelse ligger over landsgennemsnittet.

(# 1/Vol. 2023)

De mellemstore byers omstrukturering i land- og yderkommunerne: befolkning, erhverv og human kapital

Af Christian Fertner, Høgni Kalsø Hansen & Lars Winther

Artiklen analyserer omstruktureringen af befolkning, erhverv og beskæftigelse i de mellemstore byer i land- og yderkommunerne i Danmark. Artiklen undersøger, om den afmatning, som er kendt fra de mindste byer uden for storbyregionerne, har ramt de mellemstore byer, eller om disse følger deres egne udviklingsveje. Til analysen har vi opdelt de mellemstore byer på baggrund af deres befolknings- og beskæftigelsesvækst i perioden 2012-2019 i fire bytyper, som vi undersøger nærmere. Vi inkluderer human kapital i analysen for at undersøge konsekvenserne af vidensøkonomien. Der er tydelige forskelle mellem de fire bytyper og stor variation inden for typerne med fokus på befolkning, erhverv og beskæftigelse, mens der er mindre forskelle i forhold til human kapital. Dette studie viser, at de mindste byer af de mellemstore byer har klaret sig bedst. Dette peger på, at udviklingsvejene adskiller fra de mindste byer, men også at der er forskelle mellem de mellemstore byer.

(# 1/Vol. 2023)

Nye finansielle forventninger - konsekvenser for bosætning og erhverv i landdistrikterne

Af Martin Hvarregaard Thorsøe & Egon Bjørnshave Noe

Dansk landbrug og de danske landdistrikter har historisk set været tæt knyttet sammen. Nok så vigtigt har udviklingen for begge områder været tæt forbundet med den finansielle sektor, der gennem långivning har sikret mulighederne for byggeri, investering, ejerskab og generationsskifter. I international sammenligning har danske kreditforeninger således spillet en unik rolle i udvikling af både bolig- og landbrugsområdet. I de senere årtier er der imidlertid sket en række forandringer af relationen mellem landbrugserhvervet og landdistrikterne på den ene side og det finansielle system på den anden side, der grundlæggende har ændret betingelserne for økonomisk aktivitet. I denne artikel dykker vi nærmere ned i disse forandringer og forsøger at belyse konsekvenserne.

(# 1/Vol. 2023)

Fra ekskluderende til inkluderende erhvervspolitik: mod et geografisk og branchemæssigt mere sammenhængende Danmark

Af Jesper Manniche & Teis Hansen

Artiklen diskuterer mulighederne for at adressere den geografiske skæve erhvervsudvikling, som har kendetegnet Danmark i en årrække, gennem mere helhedsorienterede og stedtilpassede tilgange i erhvervs- og innovationspolitikken. Der er behov for i højere grad at udvikle samspilsrelationer mellem erhvervssektorer og integrere by- og landområderi fælles strategiske erhvervsudviklingsindsatser. Artiklen beskriver først de seneste årtiers erhvervsudvikling med fokus på den geografiske dimension og diskuterer dernæst kritisk hovedlinjerne i Danmarks erhvervspolitik med en særlig opmærksomhed på den seneste reform af erhvervsfremmesystemet i 2018. Den diskuterer, hvorvidt begrebet Foundational Economy kan pege på alternative tilgange og konkluderer, at en mere holistisk erhvervspolitik med fordel kunne inkorporere begrebets lokale udviklingselement. Endelig diskuterer vi mulighederne for en mere inkluderende og holistisk erhvervspolitik med udgangspunkt i planerne om Bornholm som bæredygtig energi-ø.

(# 1/Vol. 2023)

Udfordringer i den neo-endogene selvfølgelighed i kommuners strategiske planlægning for landsbyer

Af Annette Aagaard Thuesen, Kasper Friis Bavnbæk & Egon Bjørnshave Noe

Megen landdistriktsforskning og -politik er baseret på en forventning om en neo-endogen selvfølgelighed, som handler om, at en stor del af ansvaret for landsbyudviklingen lægges over på landsbyaktørerne selv. Denne artikel undersøger mønstre i lokalsamfunds sociale kapital, der kan vise, hvordan lokalsamfundene står rustet til at agere udviklingsaktør. Artiklen analyserer kvantitative data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse hos borgerforeninger, lokalråd og lignende lokalsamfundsforeninger. I alt har 1.468 foreninger modtaget spørgeskemaet, og besvarelsesprocenten er 58. Kommunerne har for nylig fået et mere fastlagt ”landsbyansvar” i takt med at kommuneplanlægningen siden 2019 har skullet understøtte en udvikling af levedygtige landsbyer, fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer samt angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer. Artiklen diskuterer, i lyset af den strategiske planlægning for levedygtige landsbyer, udfordringerne ved den neo-endogene selvfølgeligheds ”læggen ansvar” ver på lokalsamfundene.

(# 1/Vol. 2023)

Regionalpolitik og statslige overførsler til kommunerne. Er landdistrikterne i fokus for de statslige regionalpolitikker og overførsler?

Af Henrik Toft Jensen, Viggo Plum & Peter Skriver

Befolkningstilvækst og -fald er i centrum for diskussionerne om den regionale udvikling. Vilkårene i landdistrikter og landkommuner har politisk opmærksomhed og bliver en del af diskussionen om sammenhængen og modstillingen mellem hovedstad og provins eller mellem by og land. Artiklen tager udgangspunkt i den strukturelle baggrund for den regionale udvikling samt i mulighederne for at påvirke de lokale strukturer. På dette grundlag gennemgås statslige initiativer og politikker, der sigter mod at påvirke erhvervs- og levevilkår i forskellige kommuner. Regionalpolitik, centraliseringstendenser og de samlede overførsler til kommuner og landdistrikter fra staten og fra EU vurderes i forhold til udviklingen i landkommuner og landdistrikter. I artiklen peges der på, at rationalet bag de statslige tilskud til kommunerne primært er at skabe mere ensartede økonomiske rammebetingelser for alle land- og bykommuners varetagelse af de kommunale pgaver, altså at fremme et lighedshensyn. Regionale- og landdistriktshensyn samt stedspolitik er kun i fokus for en lille del af de statslige tilskud.

(# 1/Vol. 2023)

Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og udligning?

Af Niels Jørgen Mau Pedersen

Kommunesektorens og hermed landkommunernes rolle i velfærdssamfundet er vokset. En væsentlig forhandlingsinstitution i den statslige-kommunale styring er årlige økonomiaftaler, som for en 28-årig periode er undersøgt for landdistriktsrelaterede emner. Disse optræder i varierende omfang, men overraskende beskedent i senere år trods mulig potentiel interesse fra stat og kommuner. Fordelingsspørgsmål kan vanskeligt håndteres i økonomiaftalerne, men her er en anden væsentlig økonomisk institution det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Dette belyses i tre dimensioner med betydning for landkommuner og via de tre seneste største systemrevisioner i 2007, 2013 og 2021. Adskillige elementer har forbindelse til økonomiske vilkår for landkommuner, som vinder i alle tre ændringer, men primært i 2020-reformen. Landkommunerne tegner sig 2022-niveaumæssigt for ca. halvdelen af den samlede omfordeling fra systemet. Visse af de seneste ændringer i udligningen synes ikke klart fagligt funderede, og i en politik-sammenhæng er der fordele og ulemper ved at søge udligning tænkt sammen med regional udvikling.

(# 1/Vol. 2023)

UDEN FOR TEMA: Effektiv opgaveløsning med de rette kompetencer til de rette opgaver

Af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen

LEON-princippet angiver, at patienter skal behandles på det laveste effektive omkostningsniveau. Denne artikel har til formål at vurdere, om et tilsvarende princip kan anvendes uden for sundhedsvæsnet, så medarbejderkompetencer anvendes bedst muligt, og den mest omkostningseffektive opgaveorganisering realiseres. Der foretages først en afklaring af LEON-begrebets anvendelse og dets teoretiske forankring, ligesom det vises, hvordan LEON-princippet er beslægtet med analyser baseret på den inkrementelle omkostningseffektivitetsratio (ICER). Det vurderes, at ICER-metoden kan have en bredere anvendelse end LEON, men LEON vurderes at kunne danne udgangspunkt for et princip, der kan anvendes ved analyser af opgaveorganisering. For at vise mulighederne for at anvende princippet skitseres rammerne for en analyse, og princippet illustreres ved et eksempel. Time-Driven Activity-Based Costing vil være et egnet redskab, hvis der med udgangspunkt i LEON-princippet skal foretages analyser af omkostningseffektiviteten ved alternative opgaveorganiseringer. Da der vil være situationer, hvor enkelte personalegrupper udgør en knap ressource, vises desuden, hvordan der bør indgå offeromkostninger i beregningen.

(# 1/Vol. 2023)

REVIEWARTIKEL: Det problematiske boligmarked? Et review af international forskningslitteratur

Af Hans Skifter Andersen

Der har været en omfattende international forskning, som viser, at boligmarkedet fungerer meget anderledes end andre markeder i økonomien. I denne artikel gennemgås resultater fra denne forskning. Den viser, at boligmarkedet af flere årsager har svært ved at tilvejebringe en tilfredsstillende boligforsyning for alle i samfundet, især for husstande med lavere indkomst. Udbuddet af boliger kommer primært fra den eksisterende boligmasse og reagerer ikke tilstrækkeligt hurtigt på konjunkturbestemte ændringer i efterspørgslen, fordi det afhænger af husstandenes mobilitet. Dette skaber uligevægt i dele af markedet gennem længere perioder. Nybyggeriet udgør kun en lille del af udbuddet, og i mange lande har man observeret, at omfanget er for lavt. En af årsagerne er, at priserne på byggegrunde bestemmes af prisudviklingen på boliger, hvilket betyder, at uligevægt og prisstigninger på boligmarkedet sætter sig i grundpriserne og fordyrer nybyggeriet, uden at boligbyggeriet nødvendigvis øges tilstrækkeligt.

(# 1/Vol. 2023)


KOMMENDE TEMANUMRE



Kommende temanumre 2022 (vol. 95)


  • No. 1: Tema 1: Religion i dansk politik, samfund og økonomi; Tema 2: Paradiplomati
  • No. 2: Når viden skaber forandring
  • No. 3+4: Den alternative magtudredning (dobbeltnummer)





REDAKTION OG BESTYRELSE



Redaktion og bestyrelse


Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter


Ansvarshavende redaktør

Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet
E-mail: mm@ifs.ku.dk



Redaktionsudvalg

  • Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter
  • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, Politik og Business, Copenhagen Business School
  • Adjunkt Wiebke Marie Junk, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Lektor Jan Pedersen, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet
  • Lektor, Mogens Jin Pedersen, Institut for Statskundskab, København Universitet
  • Lektor Carina Saxlund Bischoff, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitetscenter





ØNSKER DU AT BIDRAGE?

Ønsker du at bidrage til tidsskriftet?

Kontakt tidsskriftets ansvarshavende redaktør Martin Marcussen på email: mm@ifs.ku.dk


Download manuskriptvejledning