Redaktionelt forord

Af Martin Marcussen

(# 2/Vol. 2023)

Krig og fred: Orden og forandring i Europa

Af Henrik Lauritsen & Kristian Søby Kristensen

Ruslands invasion af Ukraine sætter spørgsmålstegn ved den europæiske sikkerhedsorden og re-introducerer krig i relationerne mellem europæiske stater. For at kortlægge, hvordan man kan forstå og fortolke den udfordring, Rusland udgør for fred og sikkerhed i Europa, diskuterer denne artikel ordensbegrebet i international politik. Artiklen prøver med andre ord at bringe orden i debatten om orden, og identificerer fire idealtypiske ideer om orden i den akademiske litteratur om international politik. Herved fremkommer et skel mellem en konstitutionel, hegemonisk, pragmatisk og relationel orden. De fire ordensforståelser bygger på forskellige forudsætninger om international politik og giver dermed også forskellige udgangspunkter for at diskutere og forstå, hvad der er på spil i de omfattende forandringer, europæisk sikkerhed undergår i øjeblikket. Herigennem fungerer artiklens debat af ordensbegrebet som et godt udgangspunkt for de specifikke analyser af den europæiske sikkerhedsorden, der udfoldes i temasektionens efterfølgende artikler.

(# 2/Vol. 2023)

USA, det transatlantiske forhold og den europæiske sikkerhedsorden: Krisen i den liberale internationale orden og Europas normalisering

Af Anders Wivel

Artiklen undersøger konsekvenserne af krigen i Ukraine for USA’s engagement i den europæiske sikkerhedsorden. Den europæiske orden analyseres som tyngdepunktet i en USA-ledet liberal international orden og udviklingen i det transatlantiske forhold ses på den baggrund som en afgørende betingelse for udviklingen i den europæiske sikkerhedsorden. Artiklens hovedpointe er, at krigen illustrerer en normalisering af Europa, der i de kommende år i mindre grad end tidligere vil være en undtagelse fra de magtpolitiske dynamikker, der karakteriserer det internationale system generelt. Gennem fortsat sikkerhedspolitisk afhængighed af USA står Europa i de kommende år overfor en dobbelt udfordring i form af en trussel fra Rusland, som europæerne ikke kan imødegå alene, og en indlejring i en global stormagtsrivalisering mellem USA og Kina, som europæerne får svært ved at holde sig fri af, hvis de ønsker et fortsat amerikansk sikkerhedspolitisk engagement i Europa.

(# 2/Vol. 2023)

Ukrainekrigen set i lyset af Ruslands illiberale drejning og »pivot to Asia«

Af Mette Skak

Ukrainekrigen er kulminationen på en kollektiv russisk selvradikalisering i retning af revanchisme og hybris, hvad angår tilgangen til den europæiske sikkerhedsorden. Den illiberale drejning føres tilbage til tiden før og efter Gorbatjov. Den illiberale position er blevet hegemonisk trods omverdenens fremsynede politik efter Sovjetunionens sammenbrud, hvorved Rusland fik Sovjetunionens faste plads i FNs Sikkerhedsråd og de sovjetiske atomvåben. Det gav en enorm asymmetri i sikkerhed som baggrund for NATOs udvidelse. Putins »pivot to Asia« fra 2012 skulle positionere Rusland som jævnbyrdig med Kina i balanceringen af USA, men hæmmedes af spændingerne mellem Ruslands imperiale russocentriske og Kinas sinocentriske nationale identitet. Rusland er en stormagt i forfald, hvilket ifølge nyere magtskifteteori ansporer til aggression. Putins krig mod Ukraine var følgelig også en magtdemonstration over for Kina. Alt sammen giver det kun Vesten indirekte Ruslandpolitiske optioner: Ukraine- og Europapolitisk krisestyring med diplomatisk fokus på det globale syd og Kina.

(# 2/Vol. 2023)

Knuste drømme: Rusland, Vesten og den europæiske sikkerhedsordens sammenbrud

Af Elias Götz

Ruslands storstilede angreb på Ukraine i februar 2022 har knust den europæiske sikkerhedsorden. Hvordan kunne dette ske? Mens der er blevet skrevet meget om de umiddelbare årsager til krigen, især Putins imperiale tankegang og hans fundamentale fejlopfattelse af ukrainernes vilje og evne til at gøre modstand, sætter denne artikel konflikten ind i et bredere tidsmæssigt og analytisk perspektiv. Artiklen viser, at Rusland på den ene side og USA og dets allierede på den anden side fra begyndelsen af 1990’erne og fremefter, forfulgte konkurrerende politiske visioner i Europa. Den europæiske sikkerhedsarkitektur, der opstod efter den kolde krig, var derfor dømt til at mislykkes før eller siden. Set i bakspejlet er det overraskende, at det tog tre årtier, før det skete.

(# 2/Vol. 2023)

Frankrig, Tyskland og Storbritannien: Ukrainekrisen og en forandret europæisk sikkerhedspolitik

Af Christine Nissen

Som konsekvens af Putins krig i Ukraine er europæisk sikkerhed i forandring. Denne artikel analyserer, hvordan europæiske ledere fortolker Ukrainekrisen som historisk vendepunkt, og hvilken betydning det får for fremtidens Europa. Især de europæiske stormagter er centrale i forhold til disse forandringer, og derfor analyserer artiklen Ukrainekrisens sikkerhedspolitiske betydning for Europas mest magtfulde lande: Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Artiklen viser gennem sin analyse, at alle tre lande har reageret på måder, som ansporer til en ændring i europæisk sikkerhedspolitik, så den fremstår mere uafhængig og styrket. Det vil konkret sige et Europa, som mindsker sin afhængighed af omverdenen ved at øge sin egen kapacitet til at handle. Dette kan have konsekvenser for nogle af grundpillerne i den eksisterende europæiske sikkerhedsorden, ikke mindst troen å at sikkerhed opnås gennem gensidig afhængighed og samhandel med lande uden for Europa.

(# 2/Vol. 2023)

Fra aktivistisk internationalisme til balancerende aktivisme: Dansk aktivisme i den nye verdensorden

Af Rasmus Brun Pedersen

Mens USA og NATOs sikkerhedsgaranti udgør hjørnestenen i den europæiske sikkerhedsarkitektur, har den strukturelle rivalisering mellem USA og Kina samt Ruslands revisionistiske linje medført øgede amerikanske forventninger om, at Europa selv kan varetage regionale konflikter. Det har direkte konsekvenser for den danske militære aktivisme, der har været praktiseret som en reaktion på udviklingen i den regionale orden. Særligt den militariserede aktivisme har været designet til at fastholde et amerikansk engagement i det europæiske kontinent gennem en imødekommelse af amerikansk efterspørgsel. Det har ledt Danmark ind i en række koalitionskrige, hvor internationalisme har været direkte koblet til at betale for sikkerhedsgarantien og for at nyttegøre NATO-alliancen for amerikanerne. Denne forretningsmodel er under pres i den øgede strukturelle rivalisering, tilstedeværelsen af regionale trusler og øget europæisk samarbejde. Derved bevæger aktivismen sig i en ny balancerende regional fase, hvor Danmark aktiv skal investere i de vestlige sikkerhedsinstitutioner for at balancere de regionale trusler

(# 2/Vol. 2023)

Styringsmæssige kvaler og potentialer i tværgående forandringsprocesser

Af Charlotte Ørnskov, Bo Morthorst Rasmussen & Anne-Marie Tyroll Beck

En af de store udfordringer for offentlige ledere er at skabe bedre sammenhænge og koordinering i indsatsen for udsatte borgere. Opdeling i specialiserede funktioner og afdelinger udfordrer en helhedsorienteret indsats. Hvordan kan ledelsen bedst understøtte og styre en tværgående forandringsproces? Artiklen belyser dette spørgsmål med særligt fokus på betydningen af styringens set-up og ledelsens egen adfærd i forandringsprocessen. Ifølge forandringslitteraturen lykkes forandringsprocesser bedst i en tværgående projektstruktur med kombination af top-down og bottom-up-tilgang. Denne organisering sikrer manøvredygtig styring og beslutninger på et bredt vidensgrundlag. Samtidigt peger forskningslitteraturen på, at forandringen sjældent ligner den oprindelige forandringsidé, men at forandringen er betinget af meningsoversættelser. Den empiriske case i denne artikel er baseret på en kommunes tværgående forandringsproces, hvor ledelsen styringsmæssigt har taget afsæt i gængse anbefalinger om set-up og inddragelse. Undersøgelsen viser bl.a., at bottom-up-tilgangen lykkes med at levere inputs til ledelsen, men virkningen er afhængig af, at ledelsen handler via beslutninger og afklarer og korrigerer meningen med forandringsidéen.

(# 2/Vol. 2023)

Afrapportering af social værdi: Muligheder og udfordringer

Af Frederik Zachariassen & Sirle Bürkland

FN’s verdensmål er tæt forbundet med forbedringer i samfundets trivsel og omhandler for eksempel sundhed og uddannelse, reduktion af ulighed og social velfærd. For at kunne opfylde disse mål er det af stigende relevans for private virksomheder, offentlige institutioner og non-profit-organisationer at kunne afrapportere deres sociale værdi for at legitimere, reflektere over og kommunikere deres initiativer i forhold til samfundets velfærd. Denne artikel uddyber specifikt begreberne social værdi og mulighederne for rapportering af denne og opsummerer erfaringer fra organisationer, som har benyttet sig af rapportering af social værdi. Der sættes fokus på muligheder og udfordringer vedrørende forskellige metoder til måling og afrapportering af social værdi og håndteringen af forskellige interessenter. Artiklen diskuterer desuden indvirkninger på politisk beslutningstagning i forbindelse med rapportering af social værdi.

(# 2/Vol. 2023)